Så kom vi der til
Jeg græd, jeg græd da du gik.
Hvorfor er jeg så overdrevet følesom?
1. Gå op i et højhus. Hop ud
Jeg kunne have været sammen med dig i morgen. Men nej, rødhætte kom og blev hos mig. En uge. Damn.
Jeg har vendet mig til, at have det godt. Hvorfor jeg så nu, så voldsomt får det dårligt. Føler bræk og tåre presse sig på, og at alt bare synes mere stødene end normalt. Hvorfor gør det det? Ville det da stoppe. Alt gør mig ked. Bare alt. Ved ikke hvem jeg skal snakke med det om, for jeg hader, at trække andre med ned. Jeg ønsker jo ikke at de skal have det dårligt med mig, jeg ønsker bare, at de skal lytte. Men efterhånden her på det sidste, synes jeg, at hver gang jeg har søgt om den støtte jeg havde så desperat brug for. Så vender de ryggen til. Min mor har sagt så mange gange, at andre aldrig bliver tiltrukket at mennesker der har det dårligt. Og det har altid fået mig til, at have det endnu værre. Men, at jeg også bare bliver bekræftet i det af andre. Gør næsten mere ondt. Emilie siger at jeg har det med, at gå i "Katharina mode" når jeg oplever noget der gør mig ked. Hun siger til mig, at jeg gør det værre end det er. Men sådan er jeg jo bare. Og hvad skal jeg gøre? Det hjælper mig jo heller ikke, at få det smidt i mit ansigt, at jeg opføre mig ondsvagt, og overdrevet. Hvis det virkelig er sådan jeg har det. At jeg bliver oplyst op, at det bare er forkert. Så tror jeg jo, at jeg er forkert
Bare jeg ikke har ødelagt det mellem os.
uh ha, i aften vasker jeg tøj. For første gang. Ej, hvor er alt bare, alt for hverdag. Men jo, sådan må det vel være. Er endda også fast besluttet om, at lave lektier i aften. Og muligvis nå i seng før kl. 1. Har også taget opvasken. Alexander kommer og laver mad med mig i morgen. Så skal måske lige have støvsuget og vasket mit lagen, eller tja, gøre det hele lidt mere hyggeligt. Det er vel også på tide, at jeg faktisk kan leve ordenligt i min lille baby ( lejlighed) og ikke bare tulle rundt. Så meget jeg gerne vil have. En sofa bliver det næste store. Bum