Tæl til 10

Jeg er mere vred og irertabel end normalt for tiden. Jeg vil helst være alene. Men stadig er det ikke tilpas. Hvorfor skal det gå så langsomt det hele?

Jeg vil bare kunne sove alt væk lige nu.

Lidt tristhed kom over igen...

Der er Galla. Jeg var forbi og det var rart at se en masse søde personer igen, en del kram fik jeg. Det gjorde godt. Gav mig et smil på læben, at hører at for nogen var jeg faktisk savnet. Nu sidder jeg så hjemme igen og bevæger mig ind i en tankegang som ikke er god for mig. Men det gør lidt ondt. Endnu en fredag. En til aften hvor jeg sidder alene, for træt til at lave noget. Det er ikke noget jeg lægger mærke når jeg er hos mig selv, men mine aftner ender allerede omkring kl. 19. Så er jeg træt, det er mørkt og jeg har følelsen af, at en hel dag er gået. Selvom jeg først stod op kl. 13.

Nogen gange gør det intet, men når jeg bliver opmærksom på det, gør det ondt.

Lever...

Jeg lever mere i mine drømme end jeg gør i den virkelig verden. Jeg sidder bare. Er bare til. Sover alt for meget igen. Har ikke været meget længere end 100 meter fra min lejelighed de sidste par dage. Jeg kan ikke få mig selv ud, har ikke lysten til at gøre noget. Sidder bare og håber at nogen vil gøre noget for mig. For jeg kan ikke selv nu. Er kommet ind i en zone, hvor intet sker. Intet vil ske.

Unfair

Det er bare ikke i orden, arbejdsløshed. Hvorfor kan det ikke bare være nemt? Hvorfor skal dygtige gode statsborger være arbejdsløse?

Det er ikke fair det er det bare ikke.