Jeg er glad

Over at være kommet ud af jeres hjem.
Jeg er træt og ked
Jeg kan ikke lade vær, med at sige mine tanker. Jeg provokere jer.
Men jeg gør det jo ikke få, at gøre jer sure. Jeg ved ikke engang, at jeg ramme jeres ømme punkter.
Du opføre dig så latterligt barnligt. Du er den mest voksne. Og det er altid mig, der føler at jeg slog dig.
Du forvirre mig og du og jeg var lige blevet på talefod. Du og jeg havde det rart og nu er du gal igen.
Det er hele tiden mig. Mig der ødelægger dig. Hvorfor far, hvorfor er det hele tiden mig, der skal gøre det mod dig?