pis

Kan ikke overskue skolen lige nu. Har ikke været der i dag. Føler mig udnyttet og glemt på samme tid. Kan ikke holde ud, at alt skal være så fandens selv centret. Jeg har igen skuffet mig selv og de obligatorisk medmennesker. Hvorfor skal der været så meget pligt og hensyn? Presset eller doven. Ustabil eller dum? Kan ikke placere mig selv i mit hoved. Hvis jeg bare kunne slukke for alt i en tid. Lade en eller anden tage over. Lade min bevisthed sove. Der er ikke nok tid og for meget tid. Spild af tid. "Du har mistet dig selv i din smerte" Smerte, usynlig smerte. Der ikke er rigtigt. Opfundet. En latterlig undskyldning. Dumt. Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen? Hver gang det går godt, kommer helved og tager en bid af min verden. Så fucking egoistisk. Jeg er. Bah og Bah. Lukker ned for dette Jegvilikketagemigsammenhavondtafmigselvomdetaltsammenerminskyld Pis.