tavs

Det der med at spise aftensmad sammen, er efterhånden en kamp for ikke at trænde hinanden over tærerne.
Det er sku så skide svært, og alle blive så tavse, selvom man mest har løst til at råbe og skrig.
Så tavst er det hele og vi lever bare inde i vores hoveder.
For der kan vi i det mindste sige hvad vi mener.